Husets historie

Lægehuset blev planlagt i 1972/1973 af Jens Tuxen, som fik Vestergård-Larsen i Frederikssund og Erik Høeg i Jægerspris med på ideen. Huset, som er på 660 m2 blev bygget af Conta på gartner Kocks grund på Kocksvej. Adressen blev senere ændret til Lundevej 12, da der af trafikmæssige årsager blev indkørsel  forbud fra Kocksvej. Under planlægning og opførsel blev Hans Meyer kompagnon hos Tuxen, og d. 1. marts 1974 kunne 4 læger flytte ind.

Indretningen af huset var fremsynet, således at vi i dag har konsultationslokaler til 10 læger og 2 sygeplejersker.
Klaus Høeg overtog i 1975 sin fars praksis, og Vestergård-Larsen afhændede til Birgit Meidahl nogenlunde samtidig med at Finn Mathiesen blev kompagnon på 1. sal.
De 3 læger på 1. sal og de 2 læger i stuen er i dag vokset til 4 læger på 1. sal og 3 læger i stuen.
Huset har haft unge læger under uddannelse siden 1976.